0 vare(r) i kurven
Total pris 0,-

Spisearmen gav Asta et friere liv

Spisearmen gav Asta et friere liv

 
 For 19-årige Asta Dibbern har velfærdsteknologien betydet, at hun i dag selv kan spise.

I en alder af otte år fik Asta Dibbern som den første i Danmark en såkaldt spiserobot og ved derfor, hvordan den kan påvirke livskvaliteten for både børn og unge.

 
Som otte-årig blev Asta Dibberns liv som spastiker forandret. Indtil da behøvede hun hjælp til spisning ved alle dagens måltider. Astas forældre var nødt til at sidde på hver sin side af hende og håndtere madningen, mens Astas bror mere eller mindre sad isoleret, hvilket gav en dårlig spisesituation for hele familien. De prøvede at løse det med brugervenlige skeer og gafler, men intet fungerede – lige indtil Asta i 2005, som den første i Danmark, fik spiserobotten Neater Eater.
 
”Da vi fik spisearmen, tog Asta simpelthen et kvantespring. Hun pegede på mig og beordrede mig til at sidde forskudt fra hende i den anden bordende, for nu kunne hun selv – det var stort for hende,” fortæller Astas mor, Greta Andersen, om sin datters første oplevelse som selvhjulpen i forhold til spisning.
 
Astas spiserobot er en manuel variant i Neater Eater-serien, hvor hun selv kan kontrollere løftearmen med sine egne bevægelser. Med den påsatte ske kan hun tage mad op fra drejbare tallerkner med høj kant, der sikrer, at maden nemmere opsamles.
Muligheden for at lette hverdagen både for Asta og hendes familie blev faciliteret af virksomheden Jadea, der netop udvikler individuelle og unikke løsninger tilpasset mennesker med nedsat funktionsevne.
 
”For at skabe et succesfuldt resultat for Neater Eater-brugeren og hjælpere er det altafgørende, at vi får videregivet vores viden og ekspertise om, hvordan spisearmen justeres til den enkeltes behov, så alle parter forstår hjælpemidlet. Ellers mister det sin værdi og funktion, som netop er at give brugeren frihed,” fortæller indehaver af Jadea, Janne Mottlau.

Armen blev en hjælpende hånd
Spisearmen øgede Astas selvstændighed, fordi hun pludselig blev mindre afhængig af sine omgivelser. Hun opnåede en større følelse af selvkontrol, når hun selv bestemte i hvilket tempo, hun fik maden.
Astas mor mærkede ikke kun en positiv virkning på sin datters livskvalitet, men også på sin egen, fordi hendes nakke og arme blev hårdt belastet af at made Asta ved hvert måltid.
 
”Det betød også, at jeg begyndte at spise mindre. Før, når jeg skulle fokusere på Astas mad, så glemte jeg min egen. Jeg spiste selv en bid ind imellem Astas, men jeg var så optaget af hende, at jeg ikke registrerede en mæthedsfornemmelse - så jeg tabte mig faktisk efter, hun selv begyndte at spise,” griner Greta Andersen.
 
I 11 år har Asta haft den ekstra arm som hjælpemiddel, når hun spiser. Hun er i dag 19 år og bor på Kildehaven i Svinninge, som er et forholdsvis nyt bosted for unge handicappede. Her har hun sin egen lille lejlighed, præcis som andre unge i samme alder. Hendes erindring om den dag, hvor hun første gang spiste med robotten, står lidt uklar - men hun husker alligevel, hvordan hendes appetit blev større, fordi hun selv styrede måltidet.
Asta fortæller, at det er enormt dejligt at være selvhjulpen, dog mener hun ikke, at hun af den grund fører et mere almindeligt liv. ”Jeg føler mig ikke mere normal, fordi det er bare unormalt, at man ikke kan spise uden nogen former for hjælp. Men det har helt sikkert givet mig mere frihed, når jeg selv kontrollerer, hvor meget og hvor hurtigt jeg spiser,” afslutter Asta.
April 2016